Hvad tjener man?

Vi mener at kompensation handler om mere, end hvad der står på lønsedlen. Det handler om balance mellem arbejde og fritid, karrieremæssig progression – måske gennem yderligere uddannelse, at opretholde et godt helbred og at bygge en karriere i en virksomhed med integritet. 
Pitney Bowes Danmark tilbyder en konkurrencedygtig, markedsbaseret løn, samt gode pensions- og forsikringsordninger.

Findes der mulighed for fleksibel arbejdstid?

Pitney Bowes opfordrer og forsøger at planlægge en fleksibel arbejdsdag, mulighed for deltid og komprimerede arbejdsuger, der gør at man kan opfylde sine private forpligtelser i tillæg til dem man har på arbejdet.

Hvad betyder mangfoldighed i Pitney Bowes?


Med mere end 33.000 ansatte fordelt på 130 lande forstår vi værdien af en varieret og åben arbejdsstyrke. Faktisk er det en af variablerne når virksomhedens succes måles. Mangfoldighed har været en af kerneværdierne for Pitney Bowes Inc. i rigtig mange år. F.eks. i 1942 boykottede vores CEO Walter Wheeler et hotel da det nægtede at indlogere en af vores afroamerikanske sælgere. I 1950 anerkendte organisationen “The National Urban League”, Pitney Bowes Inc. for sit lederskab i at tilbyde jobmuligheder til afroamerikanere. For nyligt blev Pitney Bowes Inc. af magasinet ”Black Enterprise Magazine”, opført som en af de 40 bedste virksomheder med hensyn til mangfoldighed på arbejdspladsen. Vi har taget innovative initiativer for kvinder i lederroller, personer som er tidligt i deres karriere, og bestræber os på at være et foretrukket alternativ for senior arbejdstagere.

Findes der muligheder for at arbejde internationalt?

Forandring og nye oplevelser udvider horisonten og giver os nye perspektiver og muligheder for at lære af andre. Derfor opfordrer vi vores medarbejdere til at tage internationale udfordringer der findes. At arbejde internationalt kan betyde at man påtager sig en international rolle i hjemlandet, flytter udenlands eller deltager i internationale projekter. Det at være ansat i Pitney Bowes indebærer at arbejde i en international forretningskultur – uafhængig af om du har internationale udfordringer eller arbejder i dit hjemland.